mandag den 16. marts 2015

For et år siden..

Hold nu op tiden er gået alt for hurtigt, men se hvad der er sket på et år. Min lille baby er blevet en stooor dreng. Storm var sådan en nem baby, altid glad, altid tilfreds og sov og spiste præcis som han skulle og havde behov for. Da han var knap et år skete der noget, han begyndte at gå og en masse personlig og social udvikling tog fart. Han er stadig en rigtig glad dreng, nu med så meget smag på livet, at det kan være en udfordring. Nej nej, ingen har sagt det skal være helt nemt og jo jo, der er forskel på drenge og piger! Han er vores lille charmetrold, men hold da op hvor han kan holde os igang. Han er dreng med stort D og der er så meget krudt i ham. Han skal hele tiden udforske, pille, kravle op, være med. Jeg bilder mig selv ind, at det en dag kommer os til gode og at han hurtigt lærer, når nu han er så ivrig. Jeg må dog indrømme, at jeg bliver lidt træt og ja, det er hårdt at have tre børn, men samtidig er jeg så heldig og føler den største gave i dem, at jeg hænger i og prøver at nyde nuet. Meeen jeg glæder mig også til jeg har tre forholdsvis selvhjulpne børn. Ja, tænk engang lige pludselig så har jeg børn, der kan være alene hjemme, selv køre til sport, hente mor og far fra bytur hø hø.. altså sådan om en 10-20 år ;)

Midt i alle de hårde dage, de dage hvor man river sig selv i håret og tænker; har jeg gjort det godt nok, så kan jeg sidde om aftenen og bladre i billeder og tænke JA SGU..

( Håber du gør det samme og klapper dig selv på skulderen - er sikker på du har fortjent det ;) )

Forår 2014











Fra baby til stor dreng :) 

Forår 2015






Kommer der snart en traktor forbi??

Ingen kommentarer:

Send en kommentar