mandag den 10. august 2015

Hjemmelavet granola

Granola som egentlig er en form for müsli, ristet i honning og/eller olie, er ret populært at bruge ovenpå skyr, yoghurt mm. Jeg er tilhænger og synes det er en super god erstatning for en lille aften treat. Jeg er ligeledes tilhænger af at lave den slags selv, da det både er mere lækkert, billigere og sundere! Det bedste af det hele er, at det er super nemt og ikke spor tidskrævende. Jaahh.. jeg er også mor til 3, har fuldtidsjob osv. men når lysten til at lige at sysle en müsli sammen eller hækle en dims, så sætter jeg en glæde i det på trods af hverdagens mere krævende udfordringer. Denne opskrift er som jeg selv lavede den (hvad jeg havde i skabet) og den kan sagtens varieres med andre gryn, kerner, nødder osv. Jeg lavede denne uden nødder, for så er der større chance for at mand og børn også spiser af den :)

Hjemmelavet Granola


200 gr havregryn
50 gr kokos
50 gr solsikkefrø
50 gr græskarkerner
50 gr hørfrø
50 gr sesamfrø

3 store spsk. kokosolie
3 spsk. akacie honning







Bland alle gryn, frø og kerner.



Smelt kokosolie og honning i en gryde ved svag varme - det smelter nemt.



Hæld olie/honning blandingen i skålen med gryn/frø og rør godt rundt. Fordel blandingen på en bradepande og bag i ovnen ved 175 gr varmluft i ca 15 min. 
Rør af og til, så granolaen bliver jævnt gylden.


Granolaen skal være flot gylden, men endelig ikke brændt så det ødelægger smagen. 
Rør af og til imens granolaen køler af.



Fyld på tætsluttende glas eller lign, så holdes den sprød længe.



Så er der "dessert"





Så er der billedspam fra weekendens fødselsdag..

.. Det er stort at blive 2 år og hvor er det en fornøjelse at se, når ens barn begynder at forstå så meget af hvad der skal foregå. Storm var så begejstret for både gæster, flag, lys, sang og gaver så det var en fryd at fejre ham. Hver gang han pakkede en gave ud blev der virkelig jublet og sagt waaooo..



Først blev der fejret fødselsdag i dagplejen (hjemme hos mor)












Så skal der samles..



Mega sej bil som Onkel T havde sørget for i gave fra hele fars familie.
Storm fik mange flotte gaver, men klart at dette hyl af en sportsvogn tog en del fokus ;)



Så dygtig til at puste lys :)









Stolt lille fyr



Far hjælper lidt til med at styre



Godnat - Nu kører Storm hjem i seng efter en helt fantastisk dag!