mandag den 14. december 2015

Zpagetti tæppe

Seneste større projekt - flere af dem tak..







Det ligefrem kribler i fingrene for næste projekt. Det er ikke småt nørkleri som mange andre hækle projekter.. Nej det kræver fingerkræfter og ind imellem må der lige pauses lidt. Når det er sagt så elsker jeg at sidde og hygge mig med den store hæklenål og synes det er god tilfredsstillelse, når det skrider frem. Det tager en del tid, at lave sådan et tæppe og jeg er aldrig bleg for, at trække en helt masse op igen, hvis det ikke lige bliver som jeg vil. Dette tæppe er bestilt til et drengeværelse, hvor der netop sættes pris på at der er ting og materialer som ikke alle har, så skønt at jeg kunne bidrage til det.

Lækre og sprøde specier

Jeg laver specier hvert år til jul, for de er både super nemme, lækre sprøde og så har jeg næsten altid ingredienserne i skabet i forvejen.

400 g smør
500 g mel
150 g flormelis
groft sukker
1/2 dl mandler

Smør (som er taget ud fra køl lidt før), mel og flormelis æltes godt sammen og dejen trilles til tykke pølser på ønsket småkage størrelse. De trilles i groft sukker og stilles på køl i nogle timer eller gerne til næste dag. Pølserne skæres i passende skiver på ca et par mm, lægges på bagepladen og de drysses med hakkede mandler.

Bages ved 200 gr til de er lysebrune i kanten.







fredag den 20. november 2015

Night terror...


Vil lige dele et link med jer om night terror/natteskræk. Det er noget som vi har stiftet bekendskab med ved begge vores piger og kan faktisk være lidt uhyggeligt at opleve. Når man endnu ikke ved, hvad det er og hvad der foregår med ens barn, så er det virkelig dejligt at læse om og få bekræftet, at der altså ikke sker noget helt unormalt eller traumatisk for ens barn. Før vi fik børn kendte jeg ikke til fænomenet og har for år tilbage undret mig flere gange over min datters mystiske opførsel i en halvvågen og hallucinerende tilstand. Vi har egentlig ikke sådan haft problemer med vågne børn om natten eller mareridt osv. men dette her har vi i perioder prøvet. Ret syret at stå med sit lille pus, der pludselig ikke kan kende sin mor og ikke reagerer på det du siger. Modsat mareridt så vågner de ikke op og de kan ikke huske det dagen efter. De skal bare stille og roligt støttes og lægges til ro igen og pludselig ligger ens barn og sover den sødeste søvn igen.. Har siden hen også fundet ud af, at der i familien er flere som oplevede dette i barndommen, så det var lidt spændende at høre om.




Herunder er en fin artikel som beskriver night terror lidt mere.

http://voresborn.dk/tumling/saadan-hjaelper-du-dit-barn-naar-det-har-natteskraek

onsdag den 18. november 2015

December nærmer sig..

Så er det ved at være tid til julehygge, lys, dekorationer, pynt og kalendergaver. Jeg elsker julen og prøver altid, at være i god tid med gaver og andre juleforberedelser, så det kan blive en hyggelig tid uden stress. Det kan i det hele taget være svært at undgå i en familie med 3 børn, fuldtidsjobs og fritidsaktiviteter, men vi prøver! Vi har fået hentet de udendørs juletræer og jeg har lavet den første dekoration. Ja, det er tidligt, men i denne ligger grannet løst, så det er nemt at udskifte når det bliver tørt at se på. Nu varer det ikke længe før vi skal have julekasserne med pynt frem og pakkekalenderne skal op. Ihh.. Hvor jeg glæder mig til julemanden har fået pakket alle 72 gaver ind. 🎅🏼









Glædelig forjul 🎄🎅🏼

tirsdag den 27. oktober 2015

Buzzning på Dettol power wipes

Har fået æren af at teste disse Dettol rengørings wipes. De skulle fjerne 99.9% bakterier og det bedste af det hele er, at de er mærket af Asma-Allergi Danmark. De er helt fine at bruge, men bedst med et par stykker ad gangen. Kender ikke prisen, men den har jo også en del at sige. 




torsdag den 8. oktober 2015

Krea-projekter klar til salg!

Jeg har efterhånden fået lavet en god lille samling af hæklede bordskånere, kurve og tæpper i zpagetti garn og jeg er så heldig, at jeg har fået en lille plads i Den kreative shop i Christiansfeld. Idag skal det stilles op og så bliver det spændende, om der også bliver salg ud af det. Skulle noget have din interesse, så skriv til mig på juhl-eg-riis@mail.dk eller i kommentarfeltet. Laver gerne på bestilling, hvis andre farver/størrelser ønskes. Sender også mod portogebyr!











mandag den 5. oktober 2015

Sunde lækkerier som snacks

Har for nyligt lavet disse små barer som en lille lækker snack i madpakken og jeg elsker at min datter elsker dem, når de nu er mere "lovlige" at spise end så meget andet sødt! Man blender 2 bananer, 1 dåse kikærter, 2 dl havregryn, to spsk peanutbutter, 2 spsk sukker eller andet sukkererstatning (tænker egentlig at det kan undlades), 1 tsk bagepulver, 1 knsp salt, 1dl mel, 0,5 dl mælk, 2 spsk akaciehonning og til sidst røres 0,5 dl chokoladestykker i. Massen kommes i en form med bagepapir og der drysses lidt flere chokoladestykker over. Bages i ovnen ved 200 gr i ca. 20 min. Barerne er ikke i sprød form, men mere bløde som en fast kage.








fredag den 11. september 2015

Chili con carne

Her er min udgave af, hvordan man laver en nem og super smagfuld chili con carne. Det var endda også noget børnene var vilde med, selvom der var bønner i den dersens kødsauce. 

Ingredienser 

Olie eller margarine
1 stort løg
500 gr hakket oksekød
2 fed hvidløg
1-2 frisk rød chilipeber
1 tsk spidskommen
2-3 dl vand
4 gulerødder 
1 dåse kidney bønner og/eller hvide bønner
1 dåse hakkede tomater
1 lille dåse tomatpure
Salt/peber

De hakkede løg svitses i olie/margarine og kødet brunes. Hvidløg og chilipeber hakkes fint og tilsættes sammen med spidskommen. Gulerødderne skæres i små tern og koges med. Bønner, hakkede tomater og tomatpure tilsættes og til sidst smages til med salt og peber.

Vi får groft flute og yoghurt naturel som tilbehør, men man kan også supplere med ris, bulgur eller andet.





Nyder de sidste af årets blomster i haven!



Nu synes jeg det går lidt for stærkt mod efterår, kulde, mørke og korte dage. Jeg nyder min have og de blomster der er, er stadig fine men snart på sit sidste for i år! Vi går også en tid i møde, som jeg på mange måder holder af. Det er jo som om vi går lidt i dvale i vinteren og lader op til en ny lys tid, hvor der igen skal bruges en masse energi. Hver vinter undrer jeg mig over, hvor meget vi nåede i sommers og hvor vi dog fik energien fra.. Samtidig er der en masse indehygge, traditioner og især julens glæder som jeg sætter stor pris på og vil glæde mig til. 

Inden vi går over i de smukke gyldne farver skal det sidste af sommerens blomster og farver foreviges 🍀🌺🍃🍂🍁🌲













mandag den 10. august 2015

Hjemmelavet granola

Granola som egentlig er en form for müsli, ristet i honning og/eller olie, er ret populært at bruge ovenpå skyr, yoghurt mm. Jeg er tilhænger og synes det er en super god erstatning for en lille aften treat. Jeg er ligeledes tilhænger af at lave den slags selv, da det både er mere lækkert, billigere og sundere! Det bedste af det hele er, at det er super nemt og ikke spor tidskrævende. Jaahh.. jeg er også mor til 3, har fuldtidsjob osv. men når lysten til at lige at sysle en müsli sammen eller hækle en dims, så sætter jeg en glæde i det på trods af hverdagens mere krævende udfordringer. Denne opskrift er som jeg selv lavede den (hvad jeg havde i skabet) og den kan sagtens varieres med andre gryn, kerner, nødder osv. Jeg lavede denne uden nødder, for så er der større chance for at mand og børn også spiser af den :)

Hjemmelavet Granola


200 gr havregryn
50 gr kokos
50 gr solsikkefrø
50 gr græskarkerner
50 gr hørfrø
50 gr sesamfrø

3 store spsk. kokosolie
3 spsk. akacie honning







Bland alle gryn, frø og kerner.



Smelt kokosolie og honning i en gryde ved svag varme - det smelter nemt.



Hæld olie/honning blandingen i skålen med gryn/frø og rør godt rundt. Fordel blandingen på en bradepande og bag i ovnen ved 175 gr varmluft i ca 15 min. 
Rør af og til, så granolaen bliver jævnt gylden.


Granolaen skal være flot gylden, men endelig ikke brændt så det ødelægger smagen. 
Rør af og til imens granolaen køler af.



Fyld på tætsluttende glas eller lign, så holdes den sprød længe.



Så er der "dessert"





Så er der billedspam fra weekendens fødselsdag..

.. Det er stort at blive 2 år og hvor er det en fornøjelse at se, når ens barn begynder at forstå så meget af hvad der skal foregå. Storm var så begejstret for både gæster, flag, lys, sang og gaver så det var en fryd at fejre ham. Hver gang han pakkede en gave ud blev der virkelig jublet og sagt waaooo..



Først blev der fejret fødselsdag i dagplejen (hjemme hos mor)












Så skal der samles..



Mega sej bil som Onkel T havde sørget for i gave fra hele fars familie.
Storm fik mange flotte gaver, men klart at dette hyl af en sportsvogn tog en del fokus ;)



Så dygtig til at puste lys :)









Stolt lille fyr



Far hjælper lidt til med at styre



Godnat - Nu kører Storm hjem i seng efter en helt fantastisk dag!