fredag den 3. juni 2016

Bananis


Jeg spiser generelt meget sundt og elsker god mad med masser af grønsager, meeen de søde sager har jeg virkelig svært ved at holde mig fra og er vidst ikke den eneste. Så her kommer igen et indlæg med et sundt alternativ til de søde og usunde vaner der sniger sig ind.




Lækker og sund is som ikke består af andet end banan 🍌🍌🍌 Ja, så nemt og enkelt kan det gøres. Det smager super lækkert og cremet og så er det et virkelig godt alternativ til is eller andre usunde snacks eller desserter.

Frys hele bananer eller skær dem i skiver, hvis det godt må gå lidt hurtigere. 




Blend de frosne bananer grundigt til en ensartet masse og vupti har du en slags banan softice. Den kan spises med det samme eller fryses igen og derefter laves kugler af isen.




Isen kan spises alene som blendet banan, men der kan også tilsættes lidt cacao, chokoladestykker, frosne jordbær i massen eller måske lidt instant kaffe ( den er ikke afprøvet.. Det må være næste forsøg 😋)

Valget af topping kan være mange, men jeg synes særligt om chokoladestykker, nødder, lidt peanutbutter, bær eller brug hvad du lige synes passer til.