tirsdag den 15. marts 2016

2 nye opskrifter på boller

Forleden dag eksperimenterede jeg lidt med hvad jeg havde af ingredienser og fik lavet 2 bolleopskrifter af den sundere slags. Den ene med masser af kerner og kærnemælk, den anden simpel med havregryn. Begge med nogenlunde samme fremgangsmåde, hæve- og bagetid.

Havregrynsboller

50 g gær
3 dl vand (lunken)
1 æg
1 tsk salt
1 tsk sukker
3 dl havregryn
100 g olie
500 g hvedemel

1 æg til pensling

Ingredienserne kommes i, i den rækkefølge de står og dejen æltes godt og hæves 30 min. Der formes 24 boller og de efterhæves på bagepladen 30 min.
Bollerne pensles med æg og bages ved 225 g i 10-12 min.













Kerneboller med kærnemælk

50 g gær
3,5 dl kærnemælk
1 dl vand
1 tsk honning
1 tsk salt
2 dl solsikkekerner
1 dl hørfrø
1 æg
70 g blødt smør
200 g fuldkornsmel
500 g hvedemel

1 æg til pensling

Ingredienserne kommes i, i den rækkefølge de står og dejen æltes godt og hæves 30 min. Der formes 24 boller og de efterhæves på bagepladen 30 min.
Bollerne pensles med æg og bages ved 225 g i 10-12 min.










Ingen kommentarer:

Send en kommentar