tirsdag den 9. juni 2015

Chokolademuffins

Her er en opskrift på de chokolademuffins som vi fik til min datters fødselsdag, toppet med en mild bourbon creme (glemte selvfølgelig at tage billede af de færdig pyntede) Da hun havde klassen på besøg fik de dem i mini størrelse, som er på de nederste billeder. Total cute muffins, når de er så små og pyntet med glasur og chokoladeknap.









Opskriften er en tilfældig fundet på nettet og denne er valgt fordi jeg ville lave muffins der kunne fryses. Jeg googler ofte nogle ingredienser for at finde frem til en opskrift og bager af det jeg har. Er nemlig sjældent god til at handle ind til noget bestemt, med mindre det er julesmåkager eller lign. jeg handler ind til.


Rikkes chokolademuffins (28 stk)
125 g. smør
375 g. sukker
3 tsk. vaniljesukker
½ liter kærnemælk
4 spsk. kakao
400 g mel
2 tsk natron
100 g god, mørk chokolade

Pisk smør, sukker og vanilje rigtig godt sammen med en elpisker.
Tilsæt kærnemælk, kakao, mel og natron og pisk til dejen netop er ensartet.
Hak chokoladen groft og vend den i lidt mel- så synker den ikke så godt til bunds.
Vend den i chokoladedejen.
Fordel dejen i muffinsforme og kun halvt op, da de hæver flot- dejen er meget tung, så sæt papirsformene i en muffinsplade eller brug silikoneforme.
Bag dem ved 175 grader i ca. 20 min.
Lad dem afkøle helt.
Rikke skriver, at de sagtens kan fryses.

TIP: Rikke forslår, at halvdelen af chokoladen kan erstattes af fx. nødder eller kokos.


Opskriften er fundet her: http://frkmuffin.blogspot.dk/2010/10/rikkes-chokolademuffins.html




Ingen kommentarer:

Send en kommentar