fredag den 3. juni 2016

Bananis


Jeg spiser generelt meget sundt og elsker god mad med masser af grønsager, meeen de søde sager har jeg virkelig svært ved at holde mig fra og er vidst ikke den eneste. Så her kommer igen et indlæg med et sundt alternativ til de søde og usunde vaner der sniger sig ind.




Lækker og sund is som ikke består af andet end banan 🍌🍌🍌 Ja, så nemt og enkelt kan det gøres. Det smager super lækkert og cremet og så er det et virkelig godt alternativ til is eller andre usunde snacks eller desserter.

Frys hele bananer eller skær dem i skiver, hvis det godt må gå lidt hurtigere. 




Blend de frosne bananer grundigt til en ensartet masse og vupti har du en slags banan softice. Den kan spises med det samme eller fryses igen og derefter laves kugler af isen.




Isen kan spises alene som blendet banan, men der kan også tilsættes lidt cacao, chokoladestykker, frosne jordbær i massen eller måske lidt instant kaffe ( den er ikke afprøvet.. Det må være næste forsøg 😋)

Valget af topping kan være mange, men jeg synes særligt om chokoladestykker, nødder, lidt peanutbutter, bær eller brug hvad du lige synes passer til. 




mandag den 30. maj 2016

Bananpandekager

Her får I opskriften på de bananpandekager jeg ofte laver. De er både sunde og virkelig lækre. De er gode både som dessert og morgenmad, eller i madpakken til børnene.. De eelsker at få dem med, men der er desværre sjældent nogen tilbage 😋 I øvrigt laver mine piger på 5 og 8 år dem selv og det er lige til at styre og mixe sammen.



Til ca 12-15 stk

2 modne bananer
2-3 æg alt efter størrelse
1 dl havregryn
1 dl hvedemel
1/2 tsk salt

Kokosolie eller andet fedtstof til stegning.

Bananerne moses eller blendes og de øvrige ingredienser røres i til det er en ens masse. Brug en stor ske til at lave/forme bananpandekagerne og glat dem lidt ud på panden. Jeg har tre stk på panden af gangen. 

Vi spiser dem ofte sammen med frugt, bær, nødder, agarvesirup og evt lidt yoghurt naturel rørt med vanille. Bananskiver, kokos, skyr og lidt chokolade er også super lækkert tilbehør.



fredag den 27. maj 2016

Madsvineri - læs og del gerne!

Jeg er ikke nomalt hysterisk med madaffald, men prøver da så vidt muligt at bruge rester, spise det jeg øser op osv. ligesom de fleste vel gør og som vi lærer vores børn. Men igår blev jeg rystet i min grundvold af bare forargelse.
Jeg var på hyggetur med min datter og vi var inde og spise aftensmad på Mango restauranten i storcenteret. Ved siden af os sad to piger og gætter på de var midt i tyverne. Efter at have fyldt maverne fra buffeten, hvor man også kan bestille kød fra grillen forlod de et bord fuld af rester. Og her snakker vi ikke to kartofler og en bid bøf... Nej der var masser af pommes, en hel skål urørt salat, en hel oksebøf og så alt det andet on the side 😳 Vel at bemærke alt sammen noget de SELV har hældt op. Bevares har de betalt for, at må tage alt det de kan spise! DET DE KAN SPISE!!!! Ikke at efterlade et bord fuld af mad. De må sku da gå alle de gange de har lyst til i den buffet, så hvorfor rage sådan til sig, for så at smide det ud.




Jeg tror ikke jeg behøver at tage enmer op som hungersnød, børn i Afrika mm. her, men fik da en god snak med min datter, som heldigvis var lige så uforstående overfor dette madsvineri. Jeg skulle virkelig holde mig tilbage, for ikke at rende efter de to piger for liiige at tage et alvorsord med dem 😬 Især når min datter på 9 år sidder og spørger om vi ikke burde sige det til dem. Nå, men nu håber jeg bare at mit lille "hysteriske" indlæg vil blive set og hvem ved måske kunne det røre lidt i nogen eller i bedste fald nå ud til de to tøser, som i den grad fortjener en skideballe af mor her 😜 

God weekend til alle og må I nyde en masse lækker mad.. Men spis nu op 😂

Må gerne deles!

onsdag den 23. marts 2016

Et nyt kapitel

Her kommer et indlæg om et meget stort skridt og en af de vigtigste beslutninger i vores liv. Vi har siden 1999 boet i vores hus, gennemrenoveret det og virkelig nydt at bo her. Vi har knoklet, holdt fester, blevet gift her, vores 3 dejlige unger er født her og mit arbejde de sidste 8 år har været her.
Det er derfor, at dette skridt vi tager ind i et nyt kapitel bliver både stort, sjovt, hårdt, vemodigt, fedt og alt muligt andet på en gang. Vi har i mange år vidst, at på et tidspunkt ville vi prøve kræfter med noget andet og at bygge et nyt (helt nyt) hus, ja det er en drøm for os begge og især min mand Anders som er tømrer.

For et år siden købte vi en grund (med et gammelt hus på) i Aller og det er der vi gerne vil bygge og bo de næste mange år. Vores børn går/skal gå på skolen i Aller, en del af vores venner og børnenes venner bor der og så kommer vi oveni købet lidt tættere på børnenes farmor og farfar, som også bor i byen.

For nogen vil et skridt som dette, at sælge og købe nyt ikke være specielt stort og nogle flytter ofte fra sted til sted. For mig er det et stort skridt, da jeg altid har været meget glad for vores hus/sted, hvor vi har haft så mange gode minder. Men når det er sagt, så er jeg ikke et sekund i tvivl om, at det er det rigtige for os og vores børn.  Det bliver vildt spændende og vi nyder helt vildt at gå og "sysle", plante hæk og træer, flytte blomter og løg.. riiiigtig mange løg på den nye grund og det føles bare rigtigt at være der.

Fra NU af er skridtet taget.... Vores hus er dags dato sat til salg og jeg sidder sgu med en lille tåre i øjenkroen, af glæde OG vemod! Pyhh.. men det bliver så godt jo..

Hvis du kender nogen, der måske kender nogen, så del endelig nyheden!
Er sikker på at dette sted, som vi har gjort til et ynglingssted, vil blive elsket lige så meget af nogle nye ejere. 

Del gerne denne perle ;)




Herunder billeder fra vores nye projekt
















tirsdag den 15. marts 2016

2 nye opskrifter på boller

Forleden dag eksperimenterede jeg lidt med hvad jeg havde af ingredienser og fik lavet 2 bolleopskrifter af den sundere slags. Den ene med masser af kerner og kærnemælk, den anden simpel med havregryn. Begge med nogenlunde samme fremgangsmåde, hæve- og bagetid.

Havregrynsboller

50 g gær
3 dl vand (lunken)
1 æg
1 tsk salt
1 tsk sukker
3 dl havregryn
100 g olie
500 g hvedemel

1 æg til pensling

Ingredienserne kommes i, i den rækkefølge de står og dejen æltes godt og hæves 30 min. Der formes 24 boller og de efterhæves på bagepladen 30 min.
Bollerne pensles med æg og bages ved 225 g i 10-12 min.













Kerneboller med kærnemælk

50 g gær
3,5 dl kærnemælk
1 dl vand
1 tsk honning
1 tsk salt
2 dl solsikkekerner
1 dl hørfrø
1 æg
70 g blødt smør
200 g fuldkornsmel
500 g hvedemel

1 æg til pensling

Ingredienserne kommes i, i den rækkefølge de står og dejen æltes godt og hæves 30 min. Der formes 24 boller og de efterhæves på bagepladen 30 min.
Bollerne pensles med æg og bages ved 225 g i 10-12 min.










mandag den 14. marts 2016

Kurve i zpagetti garn

Jeg hækler stadig med største fornøjelse i zpagetti garn og glæder mig over hver eneste bestilling jeg får på kurve, tæpper mm.

Skulle du være interesseret i at lave en bestilling, så er her lidt priser og du kan kontakte mig for aftale og farveideer på 24253191 - følg også min Instagram Alfredogstorm og se hvad jeg ellers laver.

Kurvene kan laves i mange størrelser og med høj eller lav kant alt efter hvad den skal bruges til. Den er både fin som brødkurv, frugtkurv, garnkurv eller til at få styr på alle cremer og parfumer i badeværelset. En brødkurvs størrelse som er ca. 20 cm i dia, 10 cm høj og koster 120 kr

Et sæt med to bordskånere koster 80 kr

Et tæppe på ca. 75-80 cm i dia koster 450 kr og et på ca. 100 cm i dia koster 550 kr. Tæpperne kan laves i den str og farvekombi du ønsker.


Lidt om Zpagettigarn:

Zpagetti garn fremstilles af overskudstekstiler fra tøjproduktion rundt omkring i Europa. Herefter farves og spindes det på store ruller på 120 m. Zpagetti garn kaldes også for stofgarn og tekstilgarn. Da garnet er rester af stof der klippes op, kan det variere i tykkelse og der forekommer sammensætninger i rullerne. Det kan ligeledes være svært at bestille nøjagtigt samme farve igen, da der ikke masseproduceres når det er produktionsrester.


Herunder kan du se nogle af de projekter jeg har lavet!























Hjemmelavede P-tærter

Det er super enkelt og nemt at lave disse hjemmelavede P-tærter. De smager rigtig godt og man kan jo bruge lige den chokolade man bedst kan lide. I virkeligheden skal der nok fransk nougat i, men i disse bliver der brugt marshmallows og det er et lækkert og nemt alternativ.

150 g peanuts
100 g marshmallows
250 g kogechokolade  (en mørk ikke alt for bitter passer godt til synes jeg)

Smelt chokoladen over vandbad. Klip eller skær marshmallows i små stykker og kom dem i en skål sammen med peanuts. Chokoladen hældes over og det røres sammen. Der kommes en god skefuld i små bageforme eller der laves klatter på bagepapir og de trykkes lidt flade.

P-tærterne kommes på køl og så må der nydes!