fredag den 26. december 2014

Nemme og hurtige boller



Jeg manglede forleden en hurtig opskrift på boller og fandt denne. Det er en af de syndige uden groft mel og kerner ja.. men en god og meget nem opskrift, når man nu ikke lige har tid til, at vente på lang hævetid og gerne vil have nybagte boller nu! 




110 gr margarine
3 dl sødmælk
50 gr gær
0,5 spsk salt
1,5 spsk sukker
1 æg
550 gr hvedemel

Tænd ovnen på 185 grader (varmluft).

Varm mælken, og bland gæren i. Smelt margarinen i mikrobølgeovnen, og bland det derefter i mælken og gæren. Tilsæt salt, sukker og æg, og rør det godt sammen med en håndmixer eller med grydeske.

Bland derefter melen i lidt efter lidt, indtil dejen næsten ikke klister mere.

Form 18 boller og lad dem hæve i 15 minutter.

Bages ca. 12 minutter midt i ovnen. 



torsdag den 11. december 2014

Saltdejs-krea

Vi har leget med saltdej og pigerne fik lavet fint julepynt og jeg Storms håndaftryk. Synes det blev ret vellykket på trods af, at han var ret modvillig!

Stjerner, hjerter og juletræer har fået snor/perle i og kan både bruges til julepynt, pynt på træet eller som til/fra-kort hvor vi har skrevet med tusch på bagsiden eller bare som vedhæng på gaven.

Opskrift trylledej (saltdej)
  • 2 dl hvedemel
  • 1 dl fint salt
  • 1 spsk olie
  • ca 1 dl vand
Alle ingredienser blandes, men tilsæt vandet lidt af gangen.
Dejen skal være som modellervoks. 
Lad dejen hvile en time. Hvis dejen er lidt for klistret så tilsæt en smule mere mel - det virkede fint her.

Lav figurer - brug evt. modellerpinde, strikkepinde, kagerulle, udstikkere og andre ting, som du kan forme med
Du kan bage på to måder:
1. Bag figurerne i fire timer ved 100 grader
eller
2. En time ved 50 grader, en time ved 75 grader, en time ved 100 grader og en time ved 125 grader

Den sidste metode er den mest optimale. Når man skruer temperaturen stille og roligt op, så mindsker man risikoen for at dejen sprækker. Det er ventetiden værd, for det er super ærgerligt at have brugt tid på noget fint, der så sprækker eller knækker!





Synes dem med små fingeraftyk er de mest charmerende med deres personlige præg ;)


Storm 16 mdr

Bogmærke

Her er et lille tip om en kreativ gave idé fra børnene. Min datter kom forleden hjem med dette fine bogmærke. Det var en adventsgave og det er godt nok længe siden jeg har fået sådan en, så lidt sjovt nu at få en fra min datter :)

Hun har lavet bogmærket i skolen, hvor der er blevet taget billede, lamineret, klippet ud og sat snor og perler i. Meget sød og enkel at lave hvis man altså ejer en lamineringsmaskine og så synes jeg ideen er ret god.



Eller som ophæng, når man nu ikke læser bøger :)

søndag den 7. december 2014

Gi' en sprutte!

Jeg bliver simpelthen nød til at lære at lave en hæklet blæksprutte, for det her projekt giver da så meget mening. Mine moderfølelser bliver virkelig vækket, når jeg ser sådan nogle små pus, der er født for tidligt og har brug for livsvigtig omsorg til at vokse sig store og stærke til at komme med mor og far hjem.

Sådan en sprutte her har en perfekt størrelse til at putte sig med, når man er bitte lille og at gribe ud efter armene på sprutten kan skabe minder fra livmoderen, hvor der blev grebet ud efter navlestrengen. Kan kun sige - KAN DU HÆKLE SÅDAN EN, SÅ GI' EN SPRUTTE!




Se linket her for at læse mere om projektet og måske for at få en opskrift :)

http://www.spruttegruppen.dk/?page_id=138


Hækleopskrift på juletræer

For første gang har jeg prøvet, at hækle efter en opskrift. De andre ting jeg har lavet har udelukkende været udfra hovedet og jeg har gættet mig frem, trævlet op og gættet mig frem igen..

Det lykkedes faktisk ok at følge opskriften og skal helt sikkert prøve at lave flere af denne!











Opskriften er fundet her:



Den lilla elefant: Opskrift på små hæklede juletræer




tirsdag den 2. december 2014

Nisseløjer!

Der har været en nisse på spil i vores hus.. Alberte havde igår en lille nisse med hjem fra børnehaven og det var en rigtig drillenisse. Alberte undveg ikke dens side, nej hun kunne holde øje og passe på. Dog ville hun ikke have ansvaret for den, da hun skulle i seng og den skulle absolut ikke op på hendes værelse. Tror faktisk hun synes, at det er lidt kreepy, at den sådan vågner op om natten og bliver levende og så endda er ret fræk. Så nissen som hedder Dit (Broren hedder Dat) måtte sove i køkkenet.

Da vi vågnede til morgen havde Dit rigtig nok været på spil, men heldigvis også ret sød for den havde dækket morgenbord med servietter og sugerør. I køkkenet havde den været igang med at lege med cornflakes, så det var et værre griseri. Da vi så skulle til at spise morgenmad og hælde mælk på havregrynene, så var mælken GRØN!! Det var ret skørt og sjovt og Alberte glædede sig til at komme i børnehaven for at fortælle, hvad der var sket :)






Den ser ikke helt frisk ud vel.. men pigerne ville alligevel lige smage.. ;)

mandag den 1. december 2014

Så blev det 1. december..



Udsigt til vores juletræ :)



Så kom de 72 gaver op at hænge og glæden hos pigerne her til morgen var det hele værd!

JULEMANDEN HAR VÆRET HER...!